Gule plader eller papegøjeplader
Vores kameraer aflæser din nummerplade. Læs, hvad det betyder for dit besøg, og hvilke regler der gælder på genbrugspladsen.

Afleverer du affald i en bil med papegøjeplader?
Hvis du afleverer privat affald i en bil med papegøjeplader, skal du huske at kontakte personalet på pladsen under dit besøg for at undgå, at vi sender dig en regning for aflevering af erhvervsaffald.

Afleverer du erhvervsaffald i gulpladebil?
Besøger du genbrugspladserne i en gulpladebil, bliver dit affald betragtet som erhvervsaffald, og du vil derfor altid få en regning ved aflevering af affald på genbrugspladsen.


