start på hovedindhold

Genopslag til Skibet Skole – pædagoger med specialpædagogisk viden til indskoling og SFO

Skibet Skole søger pædagoger, der har specialpædagogisk erfaring Du er en dedikeret og erfaren pædagog til vores indskoling i almenafdelingen. En pædagog der brænder for at arbejde med elever, der har udfordringer med følelsesregulering og mentaliserende kommunikation ud fra “low arousal-metoder". Målet er at skabe muligheder for flere børn i lokale børnefællesskaber. 

Om Jobbet

Dit arbejde vil både være i klasserummet, - og i et styrket indsat i en mellemform sammen med 2 andre kollegaer.  Ved hjælp af struktur, forudsigelighed og mentaliserende kommunikation vil du skaber positive oplevelser, der kan styrke deres relationer og trivsel ind i fællesskaber. Du vil guide og vejlede dem i overgange både i skoletiden og til SFO’en.

Vores forventninger

  • Du er uddannet pædagog med en ressourceorienteret tilgang.
  • At du har børnene i fokus.
  • Du bidrager aktivt ind i team og forældresamarbejdet.
  • Du er med til at spille dine kollegaer gode.
  • Du interesser dig for bevægelse og udelivet.
  • Du er understøttende ved enkelte elever.
  • Du kan arbejde fleksibelt inden for vores åbningstid 06.30-17.00

Kompetencer og kvalifikationer

  • Fleksibel og gode samarbejdsevner.
  • Humoristisk sans.
  • Kan navigere og skabe sammenhæng mellem skole & SFO.
  • Kan planlægge og gennemføre understøttende undervisning i indskolingen.
  • Kan planlægge og udføre aktiviteter indenfor bevægelse/udeliv.
  • Ser relations dannelse som et vigtigt redskab.

Om os

Skibet Skole er en folkeskole, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Skolen har ca. 400 elever, som er fordelt på en almen afdeling med ca. 320 elever, der går fra 0.-6. klasse og en specialafdeling med ca. 80 elever fra 0.- til og med 10. klasse.

Vi arbejder målrettet med at skabe trygge, inkluderende og strukturerede læringsmiljøer, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle børn.

På Skibet Skole har vi et stærkt fokus på relationer som fundament for læring, og vi tror på, at børn lærer bedst i fællesskaber, hvor de mødes med tydelige forventninger, anerkendelse og professionel omsorg.

På Skibet Skole arbejder vi tæt sammen om elevernes trivsel, læring og dannelse. Det betyder, at vi ser den fælles opgaveløsning som en styrke – både for elevernes udvikling og for det professionelle læringsfællesskab blandt medarbejderne.

Visionen for Skibet Skole er, at vi skal blive KLOGERE TIL LIVET SAMMEN. Det arbejder vi hen imod ved at have fokus på kerneopgaven, som er børnenes læring og trivsel.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingerne er mellem 30-37 timer ugentligt, alt efter, hvad det passer ind i dit liv.  Fælles forberedelse er på skolen og din individuelle forberedelse kan udføres hjemmefra.

Det er en projektstillinger, der løber ind til 1. juli 2028.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning så vi har den senest den 25. oktober 2026.

Vigtigt!

Samtalerne holdes løbende og senest den 29. oktober 2026.

Har du lyst til at vide mere?

Ring gerne til Irene Mortensen på tlf. 2069 1800, hvis du har brug for flere oplysninger.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension ligger i intervallet 34.452 kr. til 39.372 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Profilanalyse

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu