Borgernes grønne omstillingspulje

Drømmer du om at sætte gang i klimahandlinger sammen med andre i dit lokalsamfund? Så er Borgernes Grønne Omstillingspulje noget for dig! Send din ansøgning i dag eller kontakt os for at få hjælp og vejledning til, hvordan du kommer i gang.

Privatperson0 - 100000 Dkr. Klima og natur

Søg penge til jeres grønne projekter

Går i med idéer til lokale klimahandlinger? Borgernes grønne omstillingspulje støtter projekter og aktiviteter for og af borgerne i kommunen, der sammen medvirker til at fremme udvalgte indsatsområder i Vejle Kommunes Klimaplan. Vi skal have nedbragt CO2 udslippet med 70% i 2030 og vi har derfor brug for at få alle med til at finde fælles løsninger.

Måske drømmer I om en lokal delebil, at tilslutte jer fjernvarmenettet i stedet for de gamle olie- og gasfyr, at plante en bynær miniskov, starte en repaircafé eller en fælleshave, et kursus i klimavenlig madlavning, eller at finde en lokal løsning på afledning af regnvand, så I ikke skal vade rundt i gummistøvler, når himlen giver los for sine sluser?

Borgernes grønne omstillingspulje støtter projekter og aktiviteter for og af borgerne i kommunen, der sammen medvirker til at fremme Vejle Kommunes Klimaplan. Vi skal have nedbragt C02 udslippet med 70% i 2030 og vi har derfor brug for at få alle med til at finde fælles løsninger.

Puljen er med til at slippe ideer og kræfter løs. Det vigtige er, at der skabes lokal forankring med fokus på handlinger og resultater i forhold til klima og indsatsen går på tværs af eksempelvis foreninger, institutioner og virksomheder.

Du kan søge op til 300.000 kr. til jeres projekt i Borgernes Grønne Omstillingspulje. Ansøgninger op til 20.000 kr. behandles løbende og du får svar indenfor en måned. Større ansøgninger kræver en udvalgsbehandling, hvorfor der er sat 5 frister i løber af året - se frister længere nede under 'Hvornår kan man søge?'

Kontakt Dana på dalce@vejle.dk eller Maren på mamaa@vejle.dk for at få sparring på jeres projekt eller ansøgning til puljen. 

Borgernes Grønne Omstillingspulje - alt hvad du skal vide