Meld flytning til Danmark fra udlandet
Når du flytter til Danmark, skal du melde indrejse i den kommune, hvor du skal bo. Du skal bestille tid i Borgerservice og møde personligt op.
Det skal du vide, før du melder indrejse til Danmark
Når du flytter til Danmark (indrejser), skal du være opmærksom på 3 ting:
1. Du skal undersøge, om du skal have et opholdsdokument eller en opholdstilladelse for at få adresse i Danmark (se længere nede på siden)
2. Du skal booke tid i Borgerservice og melde din indrejse ved personligt at møde op i Borgerservice
3. Du skal oplyse til Udbetaling Danmark, om du har sygesikring med fra et andet EU/EØS-land (læs mere længere nede på siden)
Se her, om du skal have et opholdsdokument eller en opholdstilladelse ved indrejse i Danmark.