Fornyelse af kørekort

Når gyldighedsdatoen på dit kørekort er ved at udløbe, skal du forny det ved at bestille en tid i Borgerservice.

Alle typer kørekort har som udgangspunkt en fast gyldighedsperiode. Dog kan dit kørekort være gyldigt i kortere tid end det normale, f.eks. på grund af dit helbred. Det står bag på dit kørekort, hvor længe det er gyldigt til hver enkelt kategori. 

Du kan tidligst forny dit kørekort 3 måneder før det udløber. 

Sådan fornyer du dit kørekort:

  1. Bestil en tid i Borgerservice - det kræver personligt fremmøde at forny dit kørekort
    (Hvis du benytter dig af Borgerservice i Børkop, Egtved, Give eller Jelling skal du ikke bestille tid)
  2. Medbring følgende dokumentation
    • Et vellignende foto. Du kan også vælge at få taget et billede i Borgerservice, det koster 125 kr. Bemærk at du ikke kan få udleveret billedet. Se krav til kørekortfoto. 
    • Dit gamle kørekort
    • Identifikation (pas eller sundhedskort)
    • Evt. lægeattest (læs mere under overskriften "Hvornår skal jeg medbringe en lægeattest?")
    • Hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger skal du medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis.
Skrevet af Færdselsstyrelsen

Kontakt Borgerservice - kørekort