Søg om tilskud til IT-hjælpemidler

Her kan du søge om tilskud til IT-hjælpemidler til dit barn. Du kan for eksempel søge om talemaskiner, computere med særlig indretning, særlige kommunikationsprogrammer, skærmlæsere, skærm tastaturer, særlige betjeningsudstyr til computere - herunder specielle tastaturer, specielle mus og museerstatninger.

Det skal du bruge

  • Bruge dit barns cpr. nr.
  • Dit MitID
  • Dokumentation fra sygehus, læge, speciallæge eller andre

Sådan skal du gøre

  1. Klik på Søg om tilskud til IT-hjælpemidler
  2. Log ind med dit MitID
  3. Udfyld ansøgningen
  4. Vedhæft dokumentation fra sygehus, læge, speciallæge eller andre
  5. Klik på send

Søg om tilskud til IT-hjælpemidler

Borger
Søg om tilskud til IT-hjælpemidler
Kræver MitID

Hvem kan få bevilget IT -hjælpemidler?

Dit barn kan være berettiget til et IT-hjælpemiddel, hvis barnet har en væsentlig nedsat tale-, høre-, syns- og/eller skrivefunktion.


Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe de vanskeligheder, barnet har.

 

 

Hvem vurderer, om dit barn kan få et IT-hjælpemiddel?

Handicapafdelingen i Myndighedsafdelingen samarbejder med Center for Specialundervisning for Unge og Voksne (CSV) i sager vedr. IT-hjælpemidler. CSV afdækker, hvilket hjælpemiddel, der bedst og billigst vil kunne afhjælpe dit barns vanskeligheder.

Ved behov vil dit barn få et IT-hjælpemiddel til afprøvning i en periode.

Det er ergoterapeuterne i Handicapafdelingen, der vurderer, om barnet er berettiget til at få bevilget hjælpemidlet.

Hvilke undtagelser er der for at søge IT-hjælpemidler?

  • Tablets, computere, mobiltelefoner og smartphones er sædvanligt indbo. og kan ikke bevilges som IT-hjælpemiddel.
  • Børn, der er blinde eller svagt synet, kan dog få bevilget en computer med standardsoftware, der understøtter programmer, der anvendes til at afhjælpe børns nedsatte syn.

Hvilket lovgrundlag bevilges IT-hjælpemidler efter?

IT-hjælpemidler bevilges efter Servicelovens §§ 112 og 113.