Visitator til Myndighedsafdelingen

Vil du være en del af Danmarks 5. største kommune og bidrage til den sundhedsfaglige indsats og sagsbehandling inden for Servicelovsområdet? Vil du være med til at omsætte ældreloven til praksis og sikre, ældre borgere få den rette støtte med udgangspunkt i deres egne ressourcer og situationen?
En af vores kollegaer har valgt at gå på efterløn og vi søger derfor en ny kollega.
Er du nysgerrig på mennesker, parat til at bruge dig selv og kan lide at skabe gode relationer til borgere og samarbejdspartnere? Så er det dig vi leder efter!
Om jobbet
Dine primære opgaver:
- visitation og revurdering af hjælp efter ældreloven og serviceloven
- koordinere udskrivelser fra sygehuset
- helhedsorienteret sagsbehandling med fokus på borgerens ressourcer og mål
- sagsbehandling på borgerens helhedssituation ud fra ”Fælles sprog” som arbejdsmetode
- forvalte gældende lovgivning og politisk vedtagne serviceniveau
- visitatorerne er inddelt i 3 klynger, hvor hver klynge varetager sager/henvendelser i deres klynger. Hver klynge samarbejder med et antal distrikter. Der er tilknyttet en fast kontaktperson som primærkontaktvisitator i hvert distrikt - visitation Tæt På
Stillingen er med tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest herefter
Vi forventer af dig:
- evne til at vurdere og skabe balance mellem borgerens behov og det politiske bestemte serviceniveau
- evne og lyst til at arbejde tværfagligt og selvstændigt samt kunne prioritere opgaver under hensyn til teamets samlede opgavemængde
- du er refleksiv, kreativ og nysgerrig. Nytænkende i forhold til praksis og den enkelte sag
- mestrer at indgå i relationer med andre, har gennemslagskraft og god til at håndtere konflikter
- gode kommunikations kundskaber - bruge kommunikation som et redskab i kontakten med borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. At du med din kommunikation kan være med til at skabe rum for tillid, respekt og omsorg
- du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
- du er fortrolig med brugen af elektronisk omsorgssystem. Vi bruger KMD Nexus og Fælles Sprog III som arbejdsmetode i Vejle Kommune
- det er en fordel, hvis du har gennemført visitatoruddannelsen og har erfaring som visitator
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og til start 1. marts 2026 eller snarest herefter.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Du skal have kørekort.
Om os
I Sundhedsfagligt team vil du få 30 engagerede kollegaer og blive del af et aktivt og selvstændigt team af fagligt kompetente kollegaer. Vi er et team med fokus på høj trivsel, højt fagligt niveau og med plads til humor. Sundhedsfagligt team er en del af Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen består også af et hjælpemiddel team og team handicap og social psykiatri. I alt cirka 100 kollegaer, hvor der samarbejdes på tværs. Sundhedsfagligt team visiterer til træning, personlig og praktisk hjælp, hjælpeordninger, orlov samt ældre- og plejeboliger ud fra Vejle kommunes kvalitetsstandarder.
Vi er en udviklingsorienteret afdeling, hvor der er fokus på faglig kvalitet og god sagsbehandling.
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel, godt samarbejde, stærke relationer og godt humør.
Vi lægger vægt på, at du får en grundig introduktion til Sundhedsfagligt team samt til arbejdet som sagsbehandler. Du vil blive grundig oplært af erfarne visitatorer, inden du kommer til at arbejde selvstændigt.
Myndighedsafdelingen er en del af i Sundhedshuset i Vejle og vi arbejder i storrumskontor.
Flere oplysninger
Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Janni Potempa på telefon 40 22 33 92
Faglig konsulent Anita Vangsgaard på telefon 40 49 68 34
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 15. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 19. januar 2026
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.