Skibet Skole søger barselsvikar til 1.årgang

Vi søger en barselsvikar til vores indskoling – gerne med erfaring i co-teaching

 

Om jobbet

Vi søger en lærer tilknyttet vores 1.årg med kompetencer i at undervise i en bred fagrække. Du må gerne have erfaring med og viden om co-teaching, da stillingen i høj grad vil indeholde netop dette.

Som lærer på 1.årgang bliver du en del af et tæt samarbejdende team bestående af lærere og pædagoger, der sammen har ansvar for børnenes faglige udvikling, trivsel og fællesskaber.

Stillingen rummer både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning – ofte i samspil med en kollega, hvor co-teaching er en naturlig del af hverdagen.

Du vil arbejde med differentieret undervisning, hvor der er fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. I indskolingen lægger vi vægt på trygge rammer, tydelig struktur og en anerkendende tilgang, så børnene får en god start på deres skoleliv.

 

Vi tilbyder

  • et velfungerende indskolingsteam med høj faglighed og stor hjælpsomhed,
  • en skole med fokus på fællesskab, trivsel og samarbejde på tværs af faggrupper,
  • mulighed for sparring og fælles forberedelse,
  • en hverdag, hvor du gør en tydelig forskel for børns læring og skoleglæde.

Barselsvikariatet er en oplagt mulighed for dig, der ønsker erfaring i indskolingen og i arbejdet med co-teaching i praksis – eller som brænder for netop denne del af lærergerningen.

 

Om os - Skibet Skole består af

  • En almenafdeling 0. – 6. klasse med ca. 320 elever
  • En specialafdeling 0. – 10. klasse med ca. 90 elever
  • SFO for begge afdelinger

Skibet Skole ligger i et naturskønt område med mange aktivitetsmuligheder.

Visionen for Skibet Skole er, at vi skal blive KLOGERE TIL LIVET SAMMEN. Det arbejder vi hen imod ved at have fokus på kerneopgaven – nemlig børnenes læring, dannelse og trivsel. Vi arbejder sammen i professionelle læringsfællesskaber, da vi tror på at flere hoveder tænker bedre end ét.

Vi gør undervisningen så god og spændende som muligt, ved at se mødestederne mellem den enkelte elevs forudsætninger og undervisningens indhold.

Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng i børnenes skoledag – både på tværs af skole og SFO – og på tværs af hele vores skole.

Vi vægter få voksne omkring en årgang og har fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor tryghed og læring er hinandens forudsætninger.

 

Vi er…

  • En skole med et godt læringsmiljø, hvor der højt til loftet.
  • En skole med høje ambitioner på børnenes vegne.
  • En skole, hvor vi ikke bare taler om at co-teache.
  • En anerkendende tilgang, hvor vi taler åbent og med rette vedkommende.
  • En arbejdsplads med en god hverdagstone og engagerede og dygtige kolleger.
  • En stor medarbejdergruppe, hvor man let kan finde sparring.
  • En skole med fokus på styrken af børnefællesskaber.
  • En skole, som tør tænke anderledes.
 

Du er…

  • Uddannet lærer og kan indgå i flere forskellige samarbejdsstrukturer.
  • Interesseret i co-teaching og samarbejdsbaseret undervisning.
  • Vant til at arbejde ud fra et ressourcefokuseret perspektiv.
  • En dygtig og refleksiv didaktiker.
  • En dygtig klasseleder og har gode relationelle kompetencer.
  • Én, der arbejder fagligt med blik for elevernes udviklingsmuligheder.
  • Systematisk i din tilgang til dit arbejde.
  • Fagligt nysgerrig, når du møder udfordringer.
  • Fleksibel i forhold til børn og samarbejdspartnere.
  • Vant til at arbejde i et professionelt læringsfællesskab.
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om et barselsvikariat 37 timer og med start den 1. april 2026.

 

Ansøgningsfrist

Vi gælder os til at modtage din ansøgning senest 18. februar 2026.

 

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt viceskoleleder Malene Lebech på mlebe@vejle.dk eller  på tlf. 2714 1830.

 

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu