Sponsorater, samarbejder og talentaktier

Vil du bidrage til udviklingen af lokale talenter? I EliteVejle kan du både købe talentaktier og indgå i samarbejder, hvor du støtter et talents rejse ind i eliteidrætten.

Bliv samarbejdspartner

I EliteVejle søger vi aktivt sponsorater, så vi kan skabe de bedste rammer og muligheder for talenter. Disse dedikerede unge investerer utallige timer og arbejder målrettet for at nå deres mål. 

Som sponsor får I ikke kun mulighed for at støtte talenter økonomisk, men også for at blive en del af deres rejse mod succes.

Gennem et sponsorat bidrager din virksomhed direkte til udviklingen af Vejles fremtidige stjerner, du styrker det lokale fællesskab og brander din virksomhed som en aktiv deltager i byens udvikling.

Vi knytter desuden talenterne til erhvervslivet i gennem vores rolle som jobportal. Det vil sige, at du unge senere kan vende tilbage til jeres virksomhed – enten som ambassadører, praktikanter eller fremtidige medarbejdere.

Det skaber en synergi, hvor talenterne ikke blot får de nødvendige ressourcer, men også ser perspektiver for deres fremtid i lokalområdet og hos jer som sponsorvirksomhed. 

Jeres sponsorat bliver på den måde en investering i et ungt talent og i en bæredygtig fremtid for erhvervslivet og Vejle by. 

Gør en forskel og investér i et talent

Med EliteVejles Talentaktier kan du gøre en forskel for de mange unge, der brænder for sport, kultur og performance.

Dit bidrag hjælper dem med at udvikle deres potentiale. Hos EliteVejle får de nemlig adgang til rådgivning ved eksperter, støtte og fællesskab, så de kan tage deres præstationer til næste niveau.

Områdedirektør Tina Krogmann Lyngsø fra Sydbank i Vejle er en af dem, som har investeret i Talentaktier: 

Jeg har haft fornøjelsen af at lære mange unge mennesker at kende, og jeg er fascineret af den passion som blandt andet sportsudøver besidder. Det handler om at finde en passion, som man kan spejle sig i og lade sig inspirere af.

Vælger du at investere i Talentaktier, er du med til at skabe muligheder for børn og unge i Vejle, så de kan vokse og udvikle sig her – i stedet for at søge mod andre byer.

I fællesskab kan vi styrke vores lokale talenter og give dem de bedste forudsætninger for at lykkes på deres rejse mod eliteidrætten.

Den oplevelse deler Lars Almskou Ohmeyer, Partner og Regionsleder hos PwC i Vejle, som har investeret i Vejles idrætstalenter: 

Det er bare super fedt! Det er desuden også en rigtig god måde at følge alle de seje talenter, som findes her i vores kommune.

TalentEvent: Deltag som sponsor

TalentEvent skal skabe opmærksomhed omkring talentudvikling og mulighederne for unge talenter.

Vi søger aktivt midler og sponsorer til at støtte dem, blandt andet igennem Talentevent. Det er nemlig et arrangement, hvor omdrejningspunktet er de kommende stjerner inden for det musikalske, gastronomiske og performative.

Her styrer talenterne aftenen fra start til slut. Lige fra velsmagende anretninger til inspirerende rammer og kunstneriske indslag.

Du kan lave donationer til Talentevent, hvor beløbet går ubeskåret til udvikling af talenternes muligheder i Vejle og omegn.

Målet er, at TalentEvent involverer dig som erhvervsdrivende - så du kan mærke pulsen og engagementet og blive inspireret af de unge talenter. 

Vil du også styrke lokale talenter?

Deltag i netværket med en TalentAktie’24. Kontakt EliteVejles formand Knud Erik Hansen på telefon 21 79 56 42 eller e-mail ke@scantradex.dk