Senior - TÆT på

Politikerne har som del af budgetforliget 2022-2025 godkendt 15 konkrete tiltag eller projekter, der skal sikre et veldrevent seniorområde i fremtiden, og som sætter borgere og pårørende helt i centrum.

SeniorlivSundhed og forebyggelseHele kommunenIgangværende

Startdato: Oktober 2021.

I foråret 2021 gennemførte det eksterne konsulentfirma BDO en analyse af Senior. Borgere, pårørende og medarbejdere i Vejle Kommune blev spurgt til deres oplevelse af seniorområdet, og hvor tilfredse de var med de ydelser, Senior tilbød. Resultatet af analy­sen viste, at der overordnet var en god kultur og borgertilfredshed med seniorområdet, men også, at der var rum og potentiale for at styrke området.

Analysen viste, at nærhed, relationer og til­gængelige ledere har stor betydning i forhold til oplevelsen af tilfredshed og trivsel. Det viste også, at ledelsesspændet på seniorom­rådet var højt også i forhold til de kommuner, som Vejle normalt sammenligner sig med.

Derudover fremgik det, at der var en oplevel­se af travlhed, og at både ledere og med­arbejdere efterlyste muligheden for faglig sparring og kollegialt fællesskab.

På baggrund af analysen blev der i sen­sommeren 2021 udarbejdet en handleplan for Senior ”TÆT på”. Planen bestod af 15 handlinger, der skulle håndtere de aktuelle udfordringer. I oktober 2021 blev det politisk besluttet at arbejde med handlingerne og med at styrke relationer og nærhed.

En stor del af de 15 handlinger blev gennem­ført og implementeret i løbet af 2022. Der er siden arbejdet på opfølgning, justering og videreudvikling af handlingerne.

De 15 handlinger har forskellige fokusområ­der og målgrupper. Fælles for dem alle er, at de på hver deres måde og niveau taler ind i ambitionen om at komme tættere på.

Med handleplanen er der både på medarbej­der- og ledelsesniveau etableret strukturer, systemer og rammer, som giver bedre mulig­hed for at være tæt på og stå bedst muligt klar til fremtiden.

Læs mere om de to analyser og anbefalingerne

Status på imple­menteringen og opfølgning på erfaringer og nye tiltag